tirsdag den 30. oktober 2012

Vi lever godt..

Vi har levet godt her på det sidste:-) Jeg har (også) smagt lækkerier fra Princip, og så har vi fået en masse lækker suppe. Blandt hokaidosuppe, og jeg har brugt både opskriften fra Ida og fra Mette, og blandet dem lidt sammen. Hokaido er min nye ynglingssuppe, skarpt forfulgt af kartoffelsuppen:-)

PRINCIP Produkterne har jeg fået foræret, så jeg kan teste dem.


Pålægschokoladen og Earl Grey the'en er mine favoritter! Bege dele smager virkelig af god kvalitet!


Jeg er en bacon-freak, så jeg skal altid have ristet bacon på suppe, det er nærmest et ritual....
Hvis I har en god suppeopskrift i gerne vil dele, så vil jeg mægtig gerne høre om den:-) Suppe er simpelthen en fantastisk spise...

søndag den 28. oktober 2012

LEGO Duplo Zoo give away





Der findes også en LEGO duplo zoo app til smartphone, der er super fin!


Vi har haft fornøjelsen af at teste et nyt produkt fra LEGO, nemlig Duplo Zoo. Vi har leget med det et par gange, og jeg synes det er super fedt, Sylvester er nok lige lidt for lille til helt at forstå Zoo konceptet. Men han kan jo de forskellige dyr, og er helt vild med dyrepasserens bil, så han er faktisk rigtig glad for at lege med det:-)
Jeg har fået lov til at udlove en æske Duplo Zoo til en af Jer derude, den kunne jo sagtens bruges som en julegave:-)


Jeg håber I har lyst til at være med, det eneste du skal gøre er, at skrive en kommentar til indlægget her, og så trækker jeg en vinder søndag den 4. november kl 20.00.

Jeg bliver også rigtig glad hvis du tilmelder dig min blog på bloglovin´, men det er ikke et krav:-)
Du må naturligvis også gerne reklamere for give away'en enten på blog eller Facebook:-)
LEGO duplo har også en Facebook side lige her, den bliver hele tiden opdateret med nyheder og gode ideer.

Alle kan deltage bare HUSK MAILADRESSE, så jeg kan kontakte den heldige vinder.

All that glitter...






Top fra Custommade, jeans fra Zara, stilletter fra Ganni. ur fra Skagen
I går var jeg til Tina Dickow koncert, og var i den anledning gået all in på glitter med min nye top fra Custommade! Det er lang tid siden jeg sidst har købt noget fra det mærke, da det godt kan blive lidt for girly til min smag, men her har de virkelig ramt plet, synes jeg;-)

Koncerten var fuldstændig magisk. Hun er uden tvivl og sammenligning, min ynglingssangerinde! Og hun lignede en million i glitter buksedragt og guitar! SÅ sejt hun kan det, altså stå og synge og ligne en million, når hun har en lille bitte baby:-)

Senere i aften er der give away på bloggen for børn og barnlige sjæle:-)

lørdag den 27. oktober 2012

This and that..





Æbletærten som jeg bagte til mine (nu tidligere) kollegaer blev fantastisk god, tak for opskriften Ann-Christine:-) OG tak for Jeres søde kommentarer! Jeg glæder mig helt vildt til det nye job, og til at fortælle mere om det. Jeg fik en smuk vase fra Ditte Fischer i afskedsgave, den er jeg rigtig rigtig glad for!
Og så lige et glimt af Sylvester i sin nye flyverdragt, jeg synes han ser noget så sød ud i den:-)
(den er fra Didrikson og en fantastisk kvalitet, huen er fra Anne

I aften skal jeg til Tina Dickow koncert med Kim, og jeg glæder bare rigtig meget! Vi har efterhånden været til en del Tina D. koncerter sammen, så det er blevet lidt af en tradition!

Tak fordi I læser med og kommenterer, det er bare SÅ skønt at sidde på den anden side af skærmen og mærke interessen;-)


torsdag den 25. oktober 2012

Noget om æblekage og at sige farvel


Jeg er i gang med at bage Ann-Christines æblekage her til aften, jeg skal have den med på arbejde i morgen. Jeg skal nemlig sige farvel til mine dejlige og helt fantastiske kollegaer.
Jeg har fået et nyt og spændende job tilbudt, som jeg har sagt ja tak til, og når man begynder på noget nyt, så er der også noget at sige farvel til. Jeg er vildt dårlig til det, jeg er sådan en tudemarie.....

Jeg venter lidt med at fortælle om det nye job, jeg kan mærke at jeg lige skal begynde der først:-)

tirsdag den 23. oktober 2012

HAY bord+bænk sælges

Her kommer lige et indlæg for en god veninde der sælger et HAY bord+bænk på grund af flytning
Al henvendelse til Line på mailen me@linedahyernst.com 

Her kommer info omkring møblerne:

Sara Dining Table & Bench i sort linoleum fra HAY sælges.
Bord: 240 x 90 cm.
Bænk: 200 x 40 cm.
Bord + bænk er 1 år gammelt og i MEGET flot stand.
Nypris for bord + bænk: 12.000 kr.
Se HAYs hjemmeside for yderligere detaljer.
SÆLGES SAMLET FOR: 8000 kr.
(Møblerne står i Århus C)




Desværre må jeg ikke selv shoppe den slags for tiden, da vores pengetræ ikke har det for godt;-) Ellers havde jeg slået til på stedet:-)

Rigtig god aften:-)

mandag den 22. oktober 2012

En slags outfitbilleder


 



Billeder fra en hyggelig søndagstur. Sylvester går sine egne veje i den her tid, han vil gerne bestemme det hele, og det giver en del konflikter, trætte forældre og en masse aftener med rugbrødsmadder fordi energien ikke er til mere!
Jeg har "foret" i min nye vinterjakke på, min nye sweatshirt og søndagshår!

Endnu engang, af hjertet tak for jeres interesse og engament i kommentarfeltet;-)

Jeg er helt vanvittigt træt i dag, så nu vil jeg lige om lidt trække stikket ud, og gå tidligt i seng!

søndag den 21. oktober 2012

Københavnertur








Vi har været i København for at fejre min gamle morfars 94 års fødselsdag. Han bor i en lille oase på Frederiksberg, og i haven er der de lækreste æbler.
Jeg ville egentlig have taget outfitbilleder, men i stedet blev det trappe-billeder med Sylvester. Jeg har "halvdelen" af min nye vinterjakke på, og en ny ynglingsstrik fra H&M i den lækreste bomuldskvalitet.
Sylvesters fine hue er fra Annes strikkepinde:-)

TAK fordi I er sådan nogle søde læsere, der har taget godt i mod, et helt anderledes indlæg:-)

Et anderledes indlæg med mange meninger!

NU er jeg nødt til at sige noget! Her kommer et helt anderledes, og meget mere teksttungt indlæg, end der plejer her på bloggen. Men i forhold til det her emne, har jeg simpelthen så meget på hjerte.
Det tager udgangspunkt i den ammedebat der (igen) kører. Du kan læse lidt om det her, og der kører også flere debatter på Facebook.
Jeg kommenterer ellers ALDRIG i den slags debatter på FB, fordi jeg synes der er en tendens til at folk bliver nedladende og usaglige i deres sprogbrug. Men nu har jeg gjort det, og allerede fortrudt igen. For det der skuffer mig mest, er nogle af de kommentarer som andre kvinder kan komme med i forhold til den her debat. Og her tænker jeg på eksempler som: "jeg gider ikke have andres patter op i hovedet når jeg spiser", "jeg gider ikke sidde ved siden af en vuggestue når jeg er på romantisk date", og endnu grimmere kommentarer, som ikke får plads her.

Jeg vil egentlig ikke gå ind i selve debatten omkring Tivoli, min holdning er mere generel. Jeg synes der er en stigende tendens til en intolerance og egoisme i vores samfund, der bare er så sørgelig at være vidende til! Jeg synes desværre at man alt for ofte møder en modvilje mod, især, børnefamilien, og den bliver gjort til sådan en besværlig og belastende ting, man gerne vil undgå, og allerhelst helt fri for i det offentlige rum.
Jeg har både oplevet modstanden i min egen tætte omgangskreds, men også i offentligheden. Jeg har tænkt tusindvis af tanker, og brugt forfærdelig meget energi på at være vred over det, og er nu nået dertil, hvor jeg synes det er så trist, at det er blevet sådan i vores samfund.
I forhold til amningen, så er det jo vanvittigt diskriminerende at udelukke ammende kvinder fra det offentlige rum, akkurat som man ikke udelukker andre befolkningsgrupper! Og der er stadig ekstremt meget diskrimination i vores samfund i forhold til kvinder der snart skal have/har (små) børn. Jeg har oplevet det til mange jobsamtaler, og tilmed fået det som grund af afslag på ansøgninger.
Jeg ville sådan ønske at man kunne prøve at være lidt mere rummelig i sin tilgang til andre mennesker, og være lidt mindre fjendtligt stillet overfor det samfund vi alle er en del af.

Jeg forstår simpelthen ikke hvordan det kan være SÅ frastødende for nogen, at en kvinde giver sit barn mad, på den måde som naturen har indrettet os. Og hvorfor det skal (i mange sammenhænge), ses som en ulempe for en kvinde at hun får børn.
Hvis du har orket at læse med så langt, så kom endelig med en kommentar, jeg hører gerne alle meninger, men hold gerne en god tone:-)

UPDATE: Først og fremmest, så er jeg VILDT glad for Jeres kommentarer, som jeg er i fuld gang med at kommenterer tilbage på:-).
Jeg har en lille tilføjelse til mit indlæg, Jeg er ikke "hellig", jeg kan også sagtens blive irriteret over en flok larmende børn eller en gammel mand der lugter i bussen! Det er den generelle holdning der er kommet i vores samfund, det er ekskluderingen af hele befolkningsgrupper, opdelingen af "dem" og mig, tendensen til kun at have egne behov i fokus, det er DEN der får mig op af stolen:-)

Og så i øvrigt rigtig god søndag, jeg vender tilbage senere med lidt billeder;-)

onsdag den 17. oktober 2012

Bilbaner



Vi har i meget lang tid leget rigtig meget med biler. Nu har jeg så lavet et vejkryds til Sylvester i både stuen og på hans værelse. Jeg blev inspireret herfra, og mener også at have set det på instagram hos Julia.
Ideen er bare fantastisk, intet mindre! Og det er lykkes mig at bruge to ruller maskingtape op!

Tusind tusind tak for alle Jeres dejlige kommentarer på mine to forrige indlæg, jeg er i fuld gang med at svare:-):-)


tirsdag den 16. oktober 2012

Taburet





Lidt billeder af hytten en helt almindelig tirsdag eftermiddag:-)
Jeg har givet vores taburet nyt betræk. Stoffet er fra en H&M pude, og det er bare klipset fast under bunden af taburetten. Jeg løb tør for klips, så det sidder ikke helt jævnt fast hele vejen rundt!

Har du set mit indlæg omkring reklame/spons på blogs? Debatten begyndte hos Malene, og jeg synes der er nogle rigtig gode kommentarer, både der og her:-)

mandag den 15. oktober 2012

Den sidste tid har jeg... (og lidt blogtanker)



Her er lige et babybillede med af S, for at få collagen til at gå op;-) Det er mit ynglingsbillede af mine ynglingsmennesker

Jeg har lavet møtrikhalskæde, den er så fin synes jeg. Min gamle taburet har fået nyt betræk af en H&M pude. Kernebirkes fra Emmerys er mit morgenritual de fleste morgener:-)


...Haft sindsygt travlt, med mange aftaler, mange tanker, mange udfordringer med en 2-årig der er stædig som et æsel, og så har jeg husket at bruge instagram!
Jeg prioriterer stadig at blogge, fordi jeg elsker det, men jeg skal lige finde ud af hvordan jeg får taget billeder i mørke uden der bliver depri stemning fra nu af og til april!!:-)

Der er lidt hverdagsoutfits fra IG, billeder af min lille stjerne, en stol jeg ønsker mig, ting der inspirerer mig og noget af mit musik fra en svunden tid:-)

Tak fordi I ville deltage i min Rosendahl give away, der kommer snart en ny lækker give away:-)
I den forbindelse vil jeg lige spørge om noget!
Jeg så tilfældigt at Malene har skrevet et indlæg om reklamer/sponsor på blogs, og vil egentlig gerne høre hvordan I har det? Er det generende? ødelægger det bloggen, er det ligegyldigt, spændende, eller noget helt andet?
Jeg synes selv jeg er meget omhyggelig med at vælge ud. Jeg siger kun ja, når jeg åbner mailen og tænker "YES hvor fedt, det vil jeg gerne prøve", hvis jeg er det mindste i tvivl, så siger jeg nej tak!
Malenes indlæg er rigtig fint, og til dels kan jeg godt forstå hvad hun mener! Jeg synes egentlig det er fint at gøre sig nogle tanker om det ihvertfald.

søndag den 14. oktober 2012

Vinder af give away




Så har jeg udtrukket en vinder af min Rosendahl Give Away.
Jeg har brugt Random.org til at finde vinderen, og bag vinderloddet gemmer sig Maja (som ikke har en blog), jeg har sendt dig en mail:-)

TUSIND TUSIND tak for den store interesse, det er rigtig dejligt at I gider være med:-)
Jeg håber at jeg snart kan diske op med flere lækkerier:-)

Rigtig god søndag aften derude:-)

onsdag den 10. oktober 2012

Hammerbræt




Jer der har fulgt med længe, ved at min svigerfar af og til laver de smukkeste ting til os i træ. Og denne gan er ingen undtagelse. Han har lavet dette smukke hammerbræt til Sylvester. Jeg har indtil videre ladet det flytte ind i stuen, jeg er nemlig helt vild med det selv, og vil gerne kigge på det hver dag.

HUSK også at deltage i min give away ;-)
Og faktisk har Céline en lignede give away lige her, så er der dobbelt chance:-)

mandag den 8. oktober 2012

Pude




Nogen må stoppe mig!! Jeg har lavet endnu en patchwork pude. Jeg tror bare ikke jeg bliver træt af det nogensinde. Derfor har jeg også taget en (lidt svær) beslutning, nemlig at sælge ud. Du kan se under fanen "til salg" hvilken en jeg begynder med.
(Der er også lidt mere tøj til salg)

Jeg er gået i gang med et større patchwork projekt, som godt nok er på maskinen. Jeg håber det snart kan bliver færdigt, for det mangler faktisk temmelig meget herhjemme!

(til denne pude har jeg bare brugt 6-kanter, og sat stykkerne sammen helt tilfældigt. Jeg har dog besluttet mig for stofvalg inden jeg gik i gang)

søndag den 7. oktober 2012

Give Away Rosendahl






Jeg har fået foræret nogle virkelig lækre knive fra Rosendahl, og er mildt sagt begejstret. Gode knive har været en mangelvare her på matriklen, så jeg takkede ja med det samme, da jeg fik tilbuddet om at teste de her knive.
På billederne har de skåret grøntsager til hjemmelavede burgere. Det skal vi nemlig have i aften!


Der er også et sæt med 2 knive til en af Jer læsere

Det eneste du skal gøre, er at skrive en kommentar til indlægget, og HUSK KORREKT MAILADRESSE!! (så jeg kan kontakte den heldige:-))

Jeg trækker en vinder næste søndag, altså den 14. oktober kl 20.00

Du kan se hele serien med Rosendahl knive lige her