tirsdag den 31. juli 2012

RAW make up GIVE AWAY


Da jeg i sin tid blev gravid med Sylvester, begyndte jeg at overveje hvilke produkter jeg påførte min hud og mit hår. Jeg har altid brugt make up, og kan ikke undvære det til daglig, så jeg ledte efter nogle alternativer uden farvestoffer, parfume og andre skadelige tilsætningsstoffer, og det var faktisk ret svært.

Det er lidt en jungle, når man ikke ved hvad man leder efter! Jeg blev, blandt andet anbefalet mineralpudder, og begyndte at bruge den fra Youngblood, og er blevet ved med det fordi den er bare er helt vildt god!!!

Hos RAW makeup er der KUN naturlige make up mærker, det er da smart!!! Så skal man kun lede et sted:-)
Nu har jeg så fået mulighed for at teste en cremeblush fra Youngblood, den indeholder hverken parabener eller kunstige farve/duftstoffer.


SMUK farve:-) farven hedder taffeta

Jeg har også fået lov at teste en neglelak fra Acquarella, den er baseret på vand og indeholder ingen af de giftige stoffer og kemikalier som de konventionelle neglelakker gør.
Den indeholder hverken parabener, DBP, formaldehyd eller toulen, og kan derfor også anbefales til allergikere, gravide og ammende.

Det er meget tekst for et indlæg om make up:-)

Jeg har kun lige modtaget produkterne i dag, så jeg glæder mig til at give Jer en bedømmelse af produkterne, da jeg har ret høje forventninger til dem:-)

Indtil da, så kan I tilmelde Jer i konkurrencen om et gavekort på 400 kr. til RAW makeup  

Det eneste du skal gøre, er at tilmelde dig deres nyhedsbrev HER og like på Facebook HER
OG naturligvis skrive en kommentar her til indlægget:-) HUSK EN MAILADRESSE!!!!

Jeg trækker en vinder på om en uge, altså tirsdag den 7. august kl 20.00


søndag den 29. juli 2012

Fall Wants


Selvom det stadig er sommer i kalenderen, så er det ikke helt dumt at begynde og overveje efterårsgarderoben allerede nu! Sådan et vejr som i dag indbyder da mere til stor strik end til lette sommerkjoler!!

Her er nogle af mine favoritter til den nye sæson!

Strik fra Malene Birger, Loafers fra Lanvin se på Net-a-porter, Shopper fra ZARA, armbånd fra Isabel Marant set på Net-a-porter, og Travis t-shirt fra Isabel Marant Etoile, billedet er lånt på Youheshe, hvor den er udsolgt, den kan købes i Junk de Luxe i Århus

Jeg ønsker mig en stor sweater i en pastelfarve, et par loafers, nok ikke lige dem her fra Lanvin, da de er pænt meget over budgettet, men der er så mange fine varianter fra ZARA og H&M, til en lidt anden pris.
T-shirten har jeg allerede købt, den er vidunderlig, og kan redde enhver tøjkrise! Shopperen er virkelig fin til prisen synes jeg, og de fine armbånd tænker jeg at man selv kan lave!

Rigtig god søndag:-)

lørdag den 28. juli 2012

Det er Sommer


Sikke en dejlig sommeruge vi har haft! Vi har holdt ferie, besøgt gode venner, cyklet, spist, leget og hygget. Jeg håber virkelig ikke det er de sidste sommerdage vi får...

Jeg har bagt det her brød et par gange nu, og det er virkelig lækkert, opskriften har jeg fundet HER


Super sej løbecykel vi har lånt af vores gode venner.
Wordfeud in real life;-)
Portræt af Frede i Euroman, SUPER god artikel!
Nu med hat!! En billig model fra H&M hvor jeg selv har sat neongult bånd på.
Der bliver cyklet mere...

Gå nu væk gråvejr, og kom frem igen sol!!!

Der kommer nyt under fanen "til salg" i løbet af weekenden

mandag den 23. juli 2012

Sylvesters værelse


Jeg har leget boligstylist herhjemme i dag, det skal I nok høre mere om:-)
Men nu hvor alt lige var så fint og rytteligt, så fik jeg lyst til at vise jer Sylvesters værelse. Vi bruger det rigtig meget, og som det er nu, fungerer det faktisk rigtig fint. Men inden vi får set os om, er han jo vokset ud af det hele....
Mit Kamera er ikke særlig godt til det lys der er derinde, så jeg beklager hvis det ser lidt mørkt/grynet ud.





Hylder fra IKEA

Jeg holder ferie i den her uge, og det er da vist et ret godt ferievalg i forhold til vejret;-)

søndag den 22. juli 2012

Biltur


I dag kørte vi til Odense for at se på ny bil, og sørme også købe den, så nu er der snart stationcar på matriklen, uha det blir' godt!! Så er det slut med at pakke let i en Peugeot 207'er:-)

Jeg fik Kim til at lege fotograf (igen) i dag, de fleste billeder er taget mens jeg hundser med ham:-)




Kjolen er fra COS, jakke fra Muuba, solbriller RayBan, sandaler Designers Remix




lørdag den 21. juli 2012

Bloglørdag


Noget af det allerbedste ved at blogge, er kendskabet og med tiden venskabet til andre SKØNNE bloggere:-) I dag har jeg haft besøg af et par håndfulde dejlige damer. Vi har syet nederdele, og der var flere der havde debut med at sy tøj til sig selv!
Jeg fik nogle fine værtindegaver, en af dem er halskæden fra Maiken, tusind tak:-)










torsdag den 19. juli 2012

Mere armbånd


Jeg har lavet en lille DIY af møtrikarmbåndet, her på Junk de Luxe bloggen, det er mig der laver indlæg på den blog, og planen er at den bliver opdateret ihvertfald en gang om ugen, så kig endelig med:-)




Må I få en dejlig torsdag:-) Og god arbejdslyst til dem, der ligesom mig, ikke holder ferie i denne uge;-)

tirsdag den 17. juli 2012

Møtrikker

Hvem havde troet at man kunne bruge møtrikker til at lave smukke armbånd af?? Ikke mig ihvertfald, men ikke desto mindre, så faldt jeg pladask for dette armbånd , og det ledte mig så videre til hende her, og en rigtig god DIY her, og nu sidder der så et møtrikarmbånd på min egen arm:-)




Jeg er helt bidt af det nu, og vil lave mange mange armbånd i forskellige farver, og store halskæder med kæmpe møtrikker, uh det blir godt:-)

Et lille tip: brug ikke glat bånd, og flet meget stramt. Jeg tror at HAY båndet er super godt til det, det her er et stykke gavebånd fra mit job.

God flettelyst;-)

P.S Der er nyt under fanen SALG, både en ny  nøglesnor og nye make up punge:-)

lørdag den 14. juli 2012

Twisted Leo


Hvis du følger mig på Instagram (ninnaschou), så ved du måske allerede at jeg har syet en leonederdel, hvis ikke, så kan du se den her:-)
Jeg har længe ønsket mig en Alexander Wang nederdel, men da jeg så både hende her og hende her i fine nederdele der ligner, så måtte jeg også kaste mig ud i det!




Jeg har brugt denne DIY, dog har jeg lavet en påsyet linning i stedet, da jeg bedre kunne lide den løsning. Elastikken er 4 cm bred.
Stoffet har jeg købt i City Stoffer i Århus, der er desværre ikke mere, men jeg ved at de har masser af andet fint denne her slags nederdel.

fredag den 13. juli 2012

Blandede feriebolscher!













Så er der feriespam for alle pengene:-)                                                                                                
Ih hvor har vi nydt det, både i silende regn og høj solskin:-) Sylvester har hygget sig i stor stil, og har nu føjet 3 nye ord til ordforrådet, mormor, mor og skål.... Det er nu helt dejligt at høre noget andet end NEJ fra ham engang imellem;-)
Jeg glæder mig til at blive opdateret i blogland, og til at få svaret på mails, og få gang i symaskinen igen:-)

torsdag den 5. juli 2012

InstaWeek


Her er lidt Instagram fra min uge. Jeg nyder det, har travlt og dagene suser afsted. Det er lige det der med at få puslespillet til at gå op...



Jeg har spist masser af is med Kim og Sylvester, vi har hygget og læst bøger. Og så har jeg shoppet lidt (meget!!), men det er altså også svært at lade være, når man er omringet af pæne ting dagen lang!!:-)

I morgen eftermiddag begynder min første uges sommerferie, vi skal i sommerhus, så der går nok lidt tid før jeg er tilbage på bloggen, men i er velkomne til at kigge med på instagram (ninnaschou)

Rigtig god sommer(ferie);-)

tirsdag den 3. juli 2012

Strand, armbånd og nøgler









Vi har været et lille smut på stranden og mærket lidt sommersol.
Jeg har lavet et armbånd med neonperler fra en halskæde jeg købte i H&M for lang tid siden. Snoren har jeg fra Kira, som også har lavet det armbånd med guldperlerne (hun har også en shop og sælger i øvrigt ud af mange fine sager i øjeblikket!)
Jeg har min nye strik på fra ACNE sammen med armbåndene, og den er jeg ikke den eneste der er faldet for. Jeg har købt den på mit arbejde, men det var faktisk den sidste jeg snuppede!! Den er TOP lækker... Og så har mine arbejdsnøgler fået ny nøglesnor:-)

Jeg elsker simpelthen at være begyndt på arbejde, jeg er slet ikke nået til det punkt endnu hvor jeg er blevet træt:-) Men jeg kan sagtens mærke at tiden er blevet mere kostbar. Jeg savner at hente Sylvester i vuggeren, og være den der har god tid til at lave mad og lege om eftermiddagen. Men man kan bare ikke få det hele, og jeg vil virkelig heller ikke undvære et arbejdsliv!!
Jeg hænger i med bloggen så godt jeg kan, det er blevet så stor en hobby for mig at jeg slet ikke kan lade være, men kommentarer og mails kan altså godt smutte for mig, desværre...

Kan I have en dejlig aften;-)


søndag den 1. juli 2012

Garderobeoprydning!

Jeg har ryttet op i mit skab (igen) og har nogle ting jeg vil sætte til salg på Trendsales, men først ryger de her på bloggen.
Alle priser er inkl porto, send mig en mail på ninnarahbek@gmail.com hvis du er interesseret i en ting, og skriv gerne navnet på tingen i emnefeltet:-) Det hele er i god stand, og flere af tingene er nærmest ikke brugt!

UPDATE: ALT ER SOLGT
UPDATE: SOLGT LÆDERJAKKE fra Saint Tropez str. XL, den er brugt, og "gået til" af mig, men der er ingen fejl/slid/pletter eller lign. Virkelig god stand og dejligt blødt skind. Jeg sælger den kun fordi jeg har forelsket mig i en ny på job der ligner rigtig meget! Kan nok passes af både L og XL, jeg har aldrig brugt den lukket, men til mig passer den sådan at jeg kan lyne den med en tynd cardigan under.
Pris 540 kr. (Nypris 1500 kr.)


UPDATE: SOLGT STRIBET KJOLE fra COS, str. L 3/4 lange flagermusærmer, og længde til midt på låret på mig, jeg er 172 cm høj. Dejlig kraftig jersey kvalitet. Brugt cirka 5 gange.
Pris 135 (nypris 450 kr.)






UPDATE: SOLGT LEO BUKSER fra Nørgaard str. L, man kan se mig i dem her , og det er faktisk den eneste gang jeg har fået dem brugt! Hvorfor, ved jeg ikke, for jeg synes de er vildt fede! Rigtig god pasform i kraftig jersey, med lommer i siderne
Pris 250 kr (nypris 900 kr.)





UPDATE: SOLGT KJOLE fra COS str. L, farven er en smuk støvet blå/grå. I TS sprog er den "god, men brugt"
Pris 90 kr. (nypris 500 kr.)


UPDATE: SOLGT TASKE fra ZARA i lækkert blødt skind, med to lynlåsrum på forsiden af klappen, der er tilmed to mindre rum inde i tasken. Den måler 31x25 cm. og hanken måler 65 cm (kan ikke bruges som cross-over taske, kun skuldertaske. Man kan dog tage hanken helt af og bruge tasken som stor clutch)
Den er brugt 3-4 gange, fremstår fuldstændig som ny.
Pris 450 kr. (porto på denne er lidt dyr, da tasken vejer lidt på grund af hanken.) Nypris 800 kr.


UPDATE: SOLGT TØRKLÆDE MED KVASTER fra Lollys Laundry. Det fremstår i virkelig fin stand, kun brugt ganske få gang. Alle kvaster er intakte og tørklædet er kvadratisk.
Pris 250 kr (Nypris 700 kr.)


UPDATE: SOLGT TERNET TØRKLÆDE i 100%uld fra GOSHA. Lækker blød kvalitet, jeg tror kun jeg har brugt det en enkelt gang. Tørklædet er aflangt og måler cirka 2 meter.
Pris 90 kr. (Nypris 300 kr.)