fredag den 29. april 2011

Så kom dagen:-)

For min fødslesdag, et royalt bryllup og vinderen af min give-away.... Mange ting at fejre, og min fødselsdag er indtil videre foregået under lidt mindre mediebevågenhed end et vist bryllup... og det er på en måde også helt fint:-)
Jeg har nydt et dejligt morgenbord, min skønne mand og barn, ansigtsbehandling/massage, dejlig brunch, lagkage hos morfar, og ikke mindst det dejlig dejlige vejr:-)



ELSKER min mands indpakning:-)



Nå, og nu til det spændende.... TADAAAAAAA her kommer vinderen af min give-away:



Kim fik æren af at trække en seddel:-)

Og vinderen blev Camilla med bloggen Fru Millas Cupcakes
Camilla skrev:
De er bare rigtig fine - jeg er med på 3 lodder ,

Camilla kan du sende mig en mail på ninnarahbek@gmail.com med din adresse og hvilken bold du gerne vil have, så smutter jeg en tur på posthuset på mandag:-)

Rigtig god weekend:-)

onsdag den 27. april 2011

Gaver...

Uhh... nu lakker det virkelig mod "enden" for mig, for jeg har kun 2 dage tilbage i 20'erne!! Men der er nu ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget, for når man har fødselsdag, så får man gaver, og jeg har fået nogle på forskud:-)


Et smukt spejl har jeg fået af Maria, tusind tak:-) En blå skjorte (som faktisk ikke engang er en fødslesdagsgave) har jeg fået af min mand:-) Og de smukke luffer (lidt uden for sæson, men en god grund til at glæde sig til det engang bliver vinter igen) har min svigermor lavet til mig:-)
Det er nu ikke så tosset, når man faktisk ikke engang har haft fødselsdag endnu...

Det er jo også dagen hvor jeg trækker vinderen i min GIVE AWAY, så skynd dig ind og vær med:-)

Rigtig god onsdag derude...

søndag den 24. april 2011

Lidt om påske og en heldig kartoffel...

Vi har bare haft en SKØN påske! Vi har været sammen med dejlige mennesker, og vi har haft nogle dejlige dage hos mine svigerforældre i Viborg. Sylvester har været i det mest strålende humør, og det var vist kærlighed ved første blik da han kom i sin høje stol hos sin farmor og farfar, det er nemlig en af dem med bord foran... Så der sad han så halvdelen af påskeferien og legede med sin farfar, mens benene gik som trommestikker:-)




Den heldige kartoffel... Ja, det er vist mig, for på vejen hjem fra færgen kørte vi forbi et loppemarkede, et af dem der bare ligger ude på landet, sådan et hvor man virkelig kan gøre et kup, og det gjorde jeg så:-)






7 stks Royal Copenhagen muselmalede kagetallerkener, Et fint fad, en dåse og en glaskrukke (og en skammel, men den ligger stadig i bilen, så billeder kommer af den senere..) det hele til den nette sum af 120 kr.!!
Det var som Aladdins hule, hvis vi ikke havde været på vej hjem, og bilen var proppet i forvejen, så havde jeg købt en hel del mere, der var ALT, også et kunstigt ben, hvis man skulle stå og mangle den slags (det gjorde vi så ikke!!) Og kræmmermanden havde ikke en anelse om hvad det var han solgte... Det er sjældent man er så heldig, så nu vil jeg sidde og nyde synet lidt med en kop kaffe:-)

Jeg håber i alle har haft en skøn påske indtil videre, og ikke mindst det der er tilbage af den:-)

onsdag den 20. april 2011

Lidt om ferie, marked og stress....

SÅ er der ikke længe til påskeferien går i gang... I morgen tidlig kører vi mod Jylland for at besøge familie og venner i påsken, uh det bliver skønt:-) Sylvester er ved at få det bedre igen, men er stadig noget medtaget, vi håber han klarer turen i morgen med højt humør:-)

Der er efterhånden ved at være STRESS på med hensyn til marked, jeg er virkelig sat tilbage efter den onde omgang skoldkopper, og har nærmest ikke nået noget som helst... Så mon ikke det bliver småt med søvn de sidste par uger op til!! Jeg tror jeg kommer til at sidde og sove op af symaskinen.-)
Men her er et lille smugkig på noget af det der er i gang:-)





Rigtig god påske.-) Vi ses på den anden side...

mandag den 18. april 2011

TUSIND TAK

Ej men altså, jeg føler mig simpelthen bare så beæret og stolt, for jeg har ikke bare modtaget 1, men hele 2 awards det sidste stykke tid:-) Det gør mig meget glad at vide, at der er nogen der synes det er spændende at følge med i min lille verden:-)


Den første fik jeg af Blomsterpigen,
Reglerne er: Awardmodtageren skal have under 100 faste læsere, og leve op til navnet "inspirerende blog", man må give den videre til 5 andre bloggere



Den anden award har jeg fået hos Anne, og ser sådan ud


Til denne award følger der en række spørgsmål med

Hvorfor startede du med at blogge?
Der er mange grunde, men mest af alt fordi jeg savnede et kreativt netværk, og fordi jeg har haft lagt låg på min kreative side det sidste lange stykke tid.

Hvilken blogger følger du?
Uha, der er mange, og der kommer hele tiden nye til, for blogland er som en uudtømmelig kilde af kreativitet og inspiration, og jeg kan slet ikke få nok:-)

Farvorit make-up mærke?
There can only be one... og det må jo nok siges at være Chanel, jeg er en sucker for de smukke indpakninger, og ikke mindst den gode kvalitet. Den samling kan aldrig blive for stor:-)

Farvorit tøjmærke?
Jeg er ELSKER tøj og mode, og lige på dette område kan jeg dårligt begrænse mig, for der er så mange. Men hvis vi først tager et smut til drømmenes land (altså det der højst sandsynligt aldrig kommer hjem til mig og bor) så er det mærker som Chloe, Stella McCartney, Prada, Missoni, Matthew Williamson, Isabel Marant, Alexander Wang, ja jeg kunne blive ved...
Men det jeg rent faktisk køber, er ofte H&M, COS, Malene Birger, Designers Remix og Selected Femme
Men igen, jeg kunne skrive mange sider om netop dette spørgsmål:-)

Dit må-ha-make up produkt?
Det er mineralpudder fra Youngblood og rouge fra MAC,  det bruger jeg hver dag.

Parfume?
Det er nemt, jeg bruger slet ikke parfume længere. Jeg stoppede med det da jeg ventede Sylvester, og har slet ikke haft lyst til at sprøjte det på mig igen. Men engang var det (også) Chanel (stort set dem alle!)

Favoritfilm?
Alle tøsefilm (dirty dancing, pretty woman, bodygard osv osv) Dem kan jeg se igen og igen, men jeg mindes ikke hvornår det sidst er lykkes mig at se en hel film... Siden Sylvester kom til verden kan jeg knap nok koncentrere mig om et afsnit af Friends:-)

Hvilket land vil du besøge og hvorfor?
Jeg vil gerne til Grønland med min familie. Min svigermor er fra Grønland, og efter at have hørt SÅ mange spændende og fantastiske fortællinger om landet, så er der ingen tvivl om at vi engang skal dertil.

Hvad glæder du dig til i den nærmeste fremtid?
Jeg har mange ting at glæde mig til:-) Jeg bliver 30 år i næste uge, og så er der jo det store forårsmarked, som jeg glæder mig helt vildt til:-) Og inden længe skal jeg også møde to dejlige babydrenge der kommer til verden i den nærmeste fremtid:-) (altså ikke hos mig selv!!!!!)

Jeg giver denne award videre til et lille udpluk af dem jeg elsker at følge....

Ja, listen kunne faktisk være uendeligt meget længere, men min mor og far er ude at trille med stakkels syge Sylvester, så nu vil jeg benytte mig af lejligheden til at få et laaaaangt bad uden at blive afbrudt:-)

Dejligt solskin til jer alle:-)






søndag den 17. april 2011

Skoldkopper og lopper...

Det er jo næsten sommer i vejret, men ikke desto mindre, så er vi stadig gået lidt i stå herhjemme... Sylvester kæmper en brav kamp mod skoldkopperne, puha hvor er det hårdt at se sin lille dreng have det så skidt, det klør bare overalt på hans lille krop:-(

I formiddags gik jeg en tur med ham så Kim kunne slappe lidt af, ingen af os har sovet mere end et par timer i nat... Men der er vel ikke noget der er så skidt at det ikke er godt for noget, for jeg kom tilfældigvis forbi et lillebitte loppemarked på Grækenlandsvej, lige hvor jeg bor...





Der var simpelthen så mange fine sager, at jeg kunne have fyldt en hel trillebør, ovenover er et lille udpluk af "fangsten" Duge, dækkeservietter, fade, sukkerskål, mælkekande, vaser og en fin glaskrukke der bare trænger til en kærlig hånd:-)

Jeg elsker bare når man finder gode sager til ingen penge:-)

Jeg håber snart Sylvester bliver rask, ikke mindst for hans egen skyld, men så vi allesammen kan få lidt søvn og overskud, (og jeg kan få tid til at læse alle jeres spændende indlæg igen:-))

Rigtig god søndag...

fredag den 15. april 2011

Undtagelsestilstand..

Der er undtagelsestilstand på matriklen, Sylvester er blevet syg med skoldkopper:-( Åh jeg synes bare det er SÅ synd for ham, i forvejen er han ved at få tænder, så han har det ikke for nemt min lille bøf... Han har heldigvis ikke særlig høj feber, og han er en tapper lille gut, så der kommer stadig lige et smil ind i mellem:-)

Der er bare SÅ meget der ligger og venter på at blive syet, håber det hele når at blive færdigt til markedet, ellers må jeg jo bare sætte Kim til symaskinen også:-) Har allerede truet ham med at sy bolde, men det kommer vist ikke helt til at ske....

Jeg håber i alle får en skøn weekend med al den dejlige solskin der er blevet lovet os:-)

torsdag den 14. april 2011

I Form?!!!!

Hvis man har lyst til at se mig "komme i form" for åben skærm, så se det her klip fra Go'morgen danmark fra i morges...!!! En temmelig grænseoverskirdende oplevelse at lave gymnastik for åben skærm, men nu er der vist ingen undskyldning for at træne videre....!!:-)


Og så er det vist også helt okay at købe lidt pænt til sig selv ovenpå sådan en oplevelse... Jeg var forbi IC Copmanys outlet, og man kan faktisk gøre nogle kup!!


tirsdag den 12. april 2011

Tirsdag...






1. Sylvester har fået nye bukser af sin  mormor og morfar
2.Te og Magasiner skal meget gerne hjælpe på min begynde influenza.....
3.Takkekort jeg (endelig) har fået sendt til Sylvesters Oldemor og Oldefar der ikke kunne være med til hans dåb ( for 2 måneder siden!!!)
4. Pæne æsker...

Rigtig god tirsdag, det er rigtig indevejr i dag, øv, nu var det lige så godt med solskin og varmt vejr!!

mandag den 11. april 2011

GiveAway

Så er jeg simpelthen klar med min allerførste GiveAway, uuhhhh det er spændende at se om der mon er nogen der vil være med i lodtrækningen:-)
Man kan vinde en bold (den er cirka 45 cm i omkreds), og der er to forskellige at vælge i mellem..

Jeg har valgt at gøre som mange andre her i blogland:-)

Kommentar = 1 lod
Kommentar og fast læser = 2 lodder
Kommentar, fast læser og link = 3 lodder

Alle kan deltage, skriv venligst i kommentaren hvor mange lodder du deltager, samt emailadresse hvis du ikke har en blog:-)

Vinderen trækkes den 29. april, der bliver jeg nemlig 30 år gammel... Og så er der royalt bryllup:-) Der bliver nok at fejre:-)

Håber i allesammen fik nydt lidt forårssolskin her i weekenden:-)


Billedet må meget gerne lånes til link:-)

fredag den 8. april 2011

Forårsmarked

Jeg har været lidt længe om at tage beslutningen, men lige her på falderebet blev det altså gjort:-) Jeg har meldt mig som udstiller på det famøse forårsmarked, og kan allerede nu mærke boblerne i maven af spænding:-) Og nu kommer alle spørgsmålene så...
Hvor meget skal man have med?
Hvad skal det koste?
Hvad laver de andre?
Kan jeg nå det hele?
osv osv osv
Jeg tror nærmest ikke jeg kan lægge mig til at sove i aften:-)

Her er min lille (store) dreng der vist nok har opdaget kameraet...


torsdag den 7. april 2011

Retrokunst..

Jeg kan simpelthen bruge timer og timer på at surfe rundt i blogland og blive inspireret.... hvis jeg havde tid, kunne jeg lave tonsvis af indlæg med smukke smukke billeder af alt det folk gladeligt deler:-)
Her er et lille udpluk af rigtig fint retrokunst

http://www.darlingclementine.no/

http://www.darlingclementine.no/

http://www.etsy.com/

http://www.etsy.com/

Sylvester sover mirakuløst nu på 2. time, og jeg får besøg af en flok mødre og skønne babyer lige om lidt:-)

onsdag den 6. april 2011

I ❤ hearts...


Se venligst bort fra de (møg)beskidte vinduer, orkede altså ikke lige at pudse dem inden fotoshoot af hjerter:-)

tirsdag den 5. april 2011

Hjemme hos os spilder vi ikke tiden....

Jeg har for eksempel nærmest haft storproduktion af æsker... Jeg har simpelthen støvsuget hjemmet for alle slags æsker vi har haft liggende og pakket dem ind i det pæneste papir, se selv her


Jeg forestiller mig at æsketårnet kan nå uanede højder, for der er allerede dimser og sager i dem allesammen (jeg har fulgt denne fine DIY, som gør det SÅ nemt at gå til, jeg har dog brugt spraylim, hvilket er klart at anbefale)

Og sørme om ikke der titter to nye tænder frem hos Sylvester. Han kan bedst lide at få dem i par:-) De to første i undermunden kom da han kun var 4 1/2 måned gammel, og nu, knap 7 måneder gammel, er det da vist også på tide med de to i overmunden:-) Så den har bare kørt på fuld savl og en hel masse gumlen de sidste par dage...

Rigtig god aften til jer alle:-)

mandag den 4. april 2011

Drømme..

Hvis jeg pludselig skulle blive meget rig i løbet af det her forår (ikke at det er særlig sandsynligt!!) Så ville jeg skynde mig at shoppe disse lækre sager, jeg drømmer nemlig om et etnisk/indianeragtigt look til sommer...:-)

Cardigan fra AntikBatik, halskæde og støvler fra Isabel Marant, taske fra Marc by Marc Jacobs
Alle billeder er lånt fra http://www.net-a-porter.com/

And the winner is...



ME!!! Jeg har vundet en give-away, tusind tak for fint Indiengejl:-) Du kan se den fine blog lige her


Caught on Camera!!

Sylvester er på jagt efter sit ynglingslegetøj:-)

fredag den 1. april 2011

Layout...

Jeg har længe villet lave nyt layout og ny header på min blog, og nu har jeg ENDELIG fået tid til det:-) Jeg håber i kan lide det... Tegningen er et selvportræt!
Nu vil jeg gå på hovedet i seng, og se om jeg kan nå at få et par timer inden min lille bøf vågner og vil have mad:-)
Godnat

En lille ny...

Bold altså:-)!! en mere til samlingen, man bliver dælme bidt af det der patchwork!!